Snoezelen…en aktivitet der udvikler sig med tiden…

 

 

 

Det er fantasien og teknikken der sætter grænsen…

 

Antallet af spørgsmål vokser i takt med fundne løsninger.

 

 

 

Snoezelen, et ord sammensat af ”snuffelen” og ”doezelen”, oversat snuse og døse, er betegnelsen på en aktivitet, hvor man bruge teknikken og special indrettede rum til enten at sortere i eller forstærke sanseindtryk, fortrinsvis for mennesker der ikke umiddelbart reagerer på almindelige sanseindtryk.

 

Nar man ”snuser” bruger man en eller flere sanser aktivit for at få informationer fra omverdenen.

 

Når man ”døser” sover man ikke, den der er ”skruet” ned for bevidstheden. Omverdenen, med de mange sansemæssige påvirkninger er der, men man tillader disse påvirkninger at sylle hen over si9g, uden at man nødvendigvis reager direkte på påvirkningen i den anledning.

 

 

 

Så Snoezelen er mere en akivitiet end en metode: det er ikke et forudbetemt mål,.

 

DVS at mennesker med udviklingshæmning, der f. eks ikke længere bruger deres sanser ret meget, fordi de måske ikke har positive erfaringer med det, eller mennesker med demens, der har mistet evnen til bevidst at bruge sanserne adækvat, i specialindrette rum får mulighed for at få (forstærkede) oplevelser.

 

 

 

Her som så mange andre steder er det optil den enkelte at bestemme, hvad man bruger oplevede indtryk til: det er lidt som at se fjernsyn: nogle gange bliver man klogere, og nogle gange….

 

 

 

Selvom det aldrig har været tanken med snoezelen at det skulle have et formål, får aktiviteten alligevel et formål i det øjeblik man tilbyder sansmæssig påvirkning. Underholdning, beroligelse, brydning af isolement osv. er ord man kan høre pædagoger bruge når de vælger snoezelen.

 

Og det er fair at de gør det.

 

 

 

På internatnationalt plan forskes der en del i hvad det er det gør, at snoezelen tilsyneladende har en positiv indflydelse på mange beboere.

 

 

 

Bortset fra at vi nok ikke kan sige noget fornuftigt om hvorfor vi nyder et billede af f.eks. Picasso, vi nøjes bare med at nyde det, eller det modsatte, er der meget mening i at forske i beboernes reaktioner på Snoezelen, også fordi de egentlig ikke selv vælger aktiviteten, men som regel bliver taget med i et rum af nogle pædagoger. Selvom nogle selvfølgelig godt kan vælge selv.

 

 

 

Det er derfor vigtigt at vi er meget opmærksomme, og også der hjælper teknikken os videre:

 

Der arbejdes med f.eks med intelligent tøj, der kan måle hudtemperatur, puls og svedudskillelse, der igen kan tolkes som tryg/utryg angst/tillidsfuld m.m.

 

DVS at teknikken kan understøtte vores observationer. Måske dette tøj endda kan kobles til kontrolboksen, så beboeren med egne reaktioner har indflydelse på hvad sker rudtenom!

 

På samme måde kan selv samme teknik måske bruges til at måle hjælperens reaktioner: har vi den samme oplevelse, gør det os god at hjælpe og sender vi derfor de rigtige signaler?

 

 

 

Snoezelen bruges meget til mennesker der helt basalt er understimulerede…men hvad så med dem der ikke er det? Hvilke snoezelaktiviteter kan med held tilbydes mennesker med ADHD? Kan man tumle i et snoezelhus, og dette så en god oplevelse, der kan bruges her og nu eller på sigt?